tirsdag den 17. juli 2012

En gul sag


 




Jeg har fået mig en ny gul sag. Med denne regnjakke på, føler jeg, at jeg kan klare alt! Den nye danske, gule superhelt. Min mutter og jeg gik en tur nede ved vandet i et sådant vejr, som har præget lille Danmark en lang periode nu. Sol, regn, sol, regn, sol regn. Og blæst! På søndag flygter jeg afsted fra vejret og ned til 40 graders varme i Grækenland med tre søde piger. Jeg må hellere lade min smarte, gule regnjakke blive hjemme denne gang. Desværre..

tirsdag den 10. juli 2012

Hjemvendt






Trods 9 dage med lugtende toiletter, varme øl, dunkende hovedpine, ødelagte telte, beskidte gummistøvler, rugbrød med makrel,  forbrændte skuldrer er der intet, der kan slå mig ud! Især ikke når det også indebærer fantastiske mennesker, gode grin, ølbowling, nye bekendtskaber, spas og løjer, solskin og ikke mindst uforglemmelige koncerter. Jeg er netop hjemvendt fra Roskilde Festival, og sikke dog hvor har det været det bedste. Dog er det også rart, at komme hjem til et langt bad, en blød seng, søde forældre og rigtig mad. Men efter de mange timer jeg har sovet, kunne jeg tage afsted igen! Nedtællingen til næste års Roskilde er begyndt!