mandag den 10. januar 2011

Øllebrød

Når jeg tænker på øllebrød, tænker jeg altid tilbage til dengang jeg gik i børnehave. Mindst en gang om ugen, fik vi serveret øllebrød med mælk. Jeg blev altid glad når det var på bordet. Jeg legede at øllebrøden var en stor ø, og at mælken rundt om var havet. Når jeg så spiste det, blev øen mindre og mindre, og til sidst oversvømmet. Siden har jeg ikke spist det..
Min mor har også fået meget øllebrød som barn, hun har dog bare spist det med appelsinjuice over, i stedet for mælk, hvilket jeg synes lyder meget mærkeligt!

Her kommer en af mine yndlingsopskrifter fra Karolines Kogebog:
Ingredienser:
  • 350 g rugbrød uden kerner , i skiver
  • ½ liter vand
  • 2 flasker maltøl (a 33 cl)
  • 1 hel kanel
  • 1 stykke appelsinskal (ca. 3 x 10 cm)
  • 85 g sukker (ca. 1 dl)
  • 1 spsk friskpresset appelsinsaft


Skær rugbrødet (med skorpe) i små tern. Kom brødet i en gryde og tilsæt vand, maltøl, kanel og appelsinskal. Lad det trække i ca. 10 min. Bring blandingen i kog og lad den koge ved svag varme og under låg i ca. 10 min. Pisk af og til. Tilsæt sukker og appelsinsaft. Varm øllebrøden igennem og smag den til. Fjern kanelstang og appelsinskal før serveringen.
Tip: Ønsker man en meget glat øllebrød, kan man presse den gennem en sigte.







Nu vil jeg spise min lækre øllebrød til aftensmad, og forvente at det smager ligesom i børnehaven..























Ingen kommentarer:

Send en kommentar