I fredags var min mor og jeg på en lille udflugt til Odense. Vi kørte derind for at se Jakob Holdts udstilling på Brandts klædefabrik. Jakob Holdt er en dansk fotograf, som tog til Amerika da han var ung. Det startede med, at hans forældre sendte ham et kamera, så han kunne vise hvad han foretog sig derovre. Efterhånden tog han flere og flere billeder, og blev til sidst rigtig interesseret i det. Som han selv siger, er han ikke god til at fotografere, men han er god til at fange de rigtige situationer. Senere tog han tilbage til Amerika for at møde de samme, for det meste, mørke menneske, som han havde fået skabt et venskab med. Nogle var blevet dræbt, andre forandret sin livsstil. Alt i alt var det en rigtig spændende udstilling, hvor man så hans billeder fra Amerika, og hvad han havde oplevet.
Senere tog vi ind til en bager og fik en kop kakao og chokoladebolle, mens vi studerede på forbipasserene mennesker. Det endte også med, at jeg fik købt mig nogle nye sko og en ny varm vinterjakke, som bliver vist senere :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar